Senneps Pickles

Syltning, er det old School eller det nye sorte. På diverse blogs og i diverse blade bliver det mere og mere "in", at sylte. Min Mor syltede meget, både de klassiske, som syltede kirsebær, blommer og små drue agurker og de syltede grønne tomater, som er et "must" til familiens julemiddag, men hun eksperimenterende også med forskellige chutney'er og var god til, at kombinere sødt og surt. 

Så længe jeg kan huske var det altid mig, der lavede pickles, hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg er glad for senneps pickles, så det kan være jeg lavede det for, at sikre, der også var en glas pickles iblandt alle eksperimenterene. Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg "Den Grønne Syltebog" af min Mor, med en hilsen i og bogen bliver stadig taget frem, når jeg lige skal huskes på, hvordan man nu laver kvædemosen, hybenmarmeladen, eller hyldeblomstdrikken eller som da jeg skulle have inspiration til, hvad jeg kan bruge de sorte stikkelsbær til, jeg har i haven.

Da jeg sidst var hos min grønsagspusher, var der en kasse med de mest cute grønne drue agurker, og de skreg efter, at komme med mig hjem og blive syltet. Inden jeg fik set mig om, var der også landet et sprødt nyt blomkål, sprøde gulerødder, grønne bønner, små nye perleløg og en rød peberfrugt i kurven - det lignede ingredienserne til en pickles!. Det er mange år siden jeg sidst har lavet senneps pickles, men jeg synes det er hyggeligt, og nu står der 4 fine glas, hvoraf en del nok bliver forvandlet til remouladesauce med f.eks. Skyr hen over vinteren, når vi skal fisk og der skal remoladesauce til. Pickles'en er også dejlig i en sandwich sammen med roastbeef eller kylling.

I min senneps pickles brugte jeg, istedet for sennepspulver, et lille glas sennep jeg købte på Bornholm i sidste uge og, som vi syntes var for sød til det, vi normalt spiser sennep til, men i pickles'en viste den sig, at være perfekt. 

Således fik jeg også lidt Bornholm ind i vinterforrådet!