onsdag den 14. august 2013

Espelette Chili

Det bugner med tomater i Drivhuset nu, men ikke flere end vi kan nå at spise enten rå, bagte eller i suppe. Det helt store hit er gazpacho. Jeg tror, jeg kunne spise denne skønne kolde tomat suppe hver dag.

Min opskrift variere alt efter hvilke tomater jeg bruger og hvad der lige falder for. Men hoved ingredienserne er tomater, chili, agurk, rød peber, løg, hvidløg og basilikum. Jeg bruger ikke energi på, at flå tomaterne, alt kommes i blenderen og får en omgang her. Jeg tilsætter ikke udblødt brød, som nogle opskrifter foreskriver for, at jævne suppen, men bruger blot de rene grønsager. Til suppen bliver serveret en skål med hakkede grønsager (f.eks. pebre, løg, agurk, basilikum) for at få lidt bid. På toppen af det hele hældes lidt god olivenolie, til at give fylde.

I gårsdagens version af gazpacho'en tilsatte jeg en hel Espelette chili. Disse chili modner lidt hurtigere end de andre chilier i Drivhuset og er en super god all round chili. Kødfuldt, frugtagtig og mild i smagen. Og så er der det med Espeletten, at det også er navnet på en fransk by lidt syd for Bayonne. En fantastiske lille baskiske by, hvor de små røde pebre høstes i sensommeren og tørres hængende på huse og balkoner. Det er et prægtigt syn, at se hele byen fyldt med chili, og jeg er glad for, at have oplevet dette. 

Den baskiske by producerer A.O.C. Piment d'Espelette, som er et chilipulver, der er stærkt og elegant på samme tid, og som kan fremhæver smagen i maden uden, at overdøve de øvrige ingredienser. Falder du over et lille glas Pimint d'Espelette så tøve ikke med, at købe det. Hvis ikke jeg får brugt alle mine Espelette chili friske, vil jeg også tørre dem og lave chilipulver til brug for vinterens mange varme supper og gryderretter. Det er første gang, men bestemt ikke sidste gang jeg har Espelette chilien i Drivhuset, planten har skabt mange frugter og det er en succes, der helt sikkert bliver gentaget, måske med to planter til næste år, så jeg er sikker på, at kunne høste nok frugter også til fremstilling af det kostbare pulver.






Billederne i overstående collage er undtagelsesvis ikke mine egne, 
men billeder lånt fra internettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar