Swiss Raclette

Af den schweiziske del af familien har vi lært at spise Swiss Raclette. Racler på fransk betyder at skrabe, og raclette er en ret, der mest korrekt serveres ved, at skrabe den smeltede ost af et helt ostestykke. Desværre har vi ikke den helt rigtige smelter, men vi kan godt lave en swiss version uden, da det også handler om tilbehøret til osten. 80'ernes fordansket udgave af raclette, hvor man bruger revet ost fra pose, steger alt muligt mærkeligt på grillpladen og laver små omeletter i panderne, kan ikke sammenlignes med den rigtige schweiziske version.

Swiss raclette består i al sin enkelthed af osten i smeltet form, der serveres med lidt forskellige syltede grønsager, kartofler og godt brød. I et svagt øjeblik kom jeg til, at købe en pakke raclette ost i Metro, som nu har ligget et stykke tid i køleskabet og var ved, at have passeret sidste anvendelsesdato, derfor var der en oplagt lejlighed til, at lave en raclette middag. Noget der højest ske en gang om året, da det er en heavy og kalorie tung ret.

Vi skar et par skiver af den iberiske skinke, og med god samvittighed imod den original udgave, da vores schweiske tante også serverer skinke til hendes swiss raclette. I Schweiz bliver der altid serveret en kirsch (typisk kirsebær) efter racletten er spist, med det formål, at neutralisere osten i maven. Vi havde tilfældigvis en hyldeblomst sommersnaps stående, og et enkelt glas efter måltidet, gjorde det derfor ud for kirschen.

Rødvinen Fullerton Five Faces, der skimtes på billedet med skinken, er en Pinot Noir produceret i Portland, Oregon af en god og meget vininteresseret kollega. Pinot Noir'en passer perfekt til skinke & ost.