Senneps Pickles

Syltning, er det old School eller det nye sorte. På diverse blogs og i diverse blade bliver det mere og mere "in", at sylte. Min Mor syltede meget, både de klassiske, som syltede kirsebær, blommer og små drue agurker og de syltede grønne tomater, som er et "must" til familiens julemiddag, men hun eksperimenterende også med forskellige chutney'er og var god til, at kombinere sødt og surt. 

Så længe jeg kan huske var det altid mig, der lavede pickles, hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg er glad for senneps pickles, så det kan være jeg lavede det for, at sikre, der også var en glas pickles iblandt alle eksperimenterene. Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg "Den Grønne Syltebog" af min Mor, med en hilsen i og bogen bliver stadig taget frem, når jeg lige skal huskes på, hvordan man nu laver kvædemosen, hybenmarmeladen, eller hyldeblomstdrikken eller som da jeg skulle have inspiration til, hvad jeg kan bruge de sorte stikkelsbær til, jeg har i haven.

Da jeg sidst var hos min grønsagspusher, var der en kasse med de mest cute grønne drue agurker, og de skreg efter, at komme med mig hjem og blive syltet. Inden jeg fik set mig om, var der også landet et sprødt nyt blomkål, sprøde gulerødder, grønne bønner, små nye perleløg og en rød peberfrugt i kurven - det lignede ingredienserne til en pickles!. Det er mange år siden jeg sidst har lavet senneps pickles, men jeg synes det er hyggeligt, og nu står der 4 fine glas, hvoraf en del nok bliver forvandlet til remouladesauce med f.eks. Skyr hen over vinteren, når vi skal fisk og der skal remoladesauce til. Pickles'en er også dejlig i en sandwich sammen med roastbeef eller kylling.

I min senneps pickles brugte jeg, istedet for sennepspulver, et lille glas sennep jeg købte på Bornholm i sidste uge og, som vi syntes var for sød til det, vi normalt spiser sennep til, men i pickles'en viste den sig, at være perfekt. 

Således fik jeg også lidt Bornholm ind i vinterforrådet!

Kadeau Bornholm

Søndag i forrige uge besøgte vi restaurant Kadeau Bornholm. Jeg har to gange tidligere spist hos Kadeau i København og talt med stor begjestring herom, men min gemal havde stadig et Kadeau besøg til gode og det blev derfor til et besøg i forbindelse med vores ferie på Bornholm.

Team bag Kadeau siger om sig selv: "Vi elsker mad og vin, og vi elsker Bornholm! Derfor er det missionen, at udforske det regionale køkken, som ligger vores hjerter så nært. Ambitionen er at definere en ny bornholmsk smag, som bygger på de nordiske dogmer."

Kadeau København fik deres første Michelin stjerne i marts 2013 og er Bornholmsk gastronomi i verdens klasse. Det gør hver gang dybt indtryk hos mig, at besøge Kadeau.

Kadeau Bornholm ligger i de yderste klitter på Bornholms sydkyst omgivet af stranden, havet, skoven og himlen. Et skønt sted og denne søndag aften midt i august havde både lokale, et fødseldagsselskab, forretningsfolk og danske og udenlandske turister fundet vej til yderste klit i Pedersker nær Åkirkeby.

På smukke tallerkner og skåle fra keramiker Torben Lov i Listed blev aftens menu serveret i et passende forløb hele aftenen igennem - 8 små eller større serveringer i alt og vi havde fin tid til at dufte, se og smage de fine anretninger og selvfølgelig, at fotografer detaljerne.

Søndag den 18. august 2013 blev der serveret følgende menu:

• Appetitvækkere (friteret kartoffel, selleri rulle, hjerte fra en hane, tørret rødbede)
• Saltet pighvar, persille, remmetang, grønkål, strandurter
• Blåmuslinger, ærter, hestebønner strandurter (super ret - klart min favorit ret denne aften)
• Torsk, stikkelsbær, broccoli, brændt smør, syrnet valle (fantastisk velbalanceret ret)
• Hønsefødder & gulerødder (konfiteret kylling lår med fødder, samt gulerød i 3 udgaver - min gemal var helt vild med denne ret)
• Oksekam, nye løg, porre, most, brunet smør
• Ostene var St. Clemens Bornzola, en lækker crèmet blåskimmel produceret på Bornholms eget mejeri, dertil flere af Arlas Unikaoste - Troldhede Ask, Gnalling, Nordlys og den faste Havgus
• Hindbær, kærnemælksvalle, hybenrose, brunet smør. (Smørret i kombination med valle og hindbær løftede denne dessert højt op på smagsskalaen. Fin finale)

Nyd billederne. Maden smagte og duftede mindst ligeså dejligt, som det ser ud. Intet mindre end små kunstværker!

Bornholm & Chili

Der er noget med Bornholm og Chili - eller også ser jeg bare chili alle vegne. Da vi besøgte Bornholm gik der sport i, at find lokale specialiteter med chili, og her er blot et lille udsnit.


Chili-turen starter i Gudhjem hos Karamel Kompagniet, dette skønne sted, hvor de fuldstændigt uimodståelige bløde karamelle fremstilles. Flødekaramel med chili er klart et hit.


Næste chili stop er Pastariget uden for Svaneke. Her fremstilles pasta af den bornholmske durum hvede. Chili-pasta og chili-pasta-pesto samt mange andre lækre varianter, er alle spændende lokale produkter af høj kvalitet.


Vi bliver i Svaneke og slår et smut rundt om Svaneke Bryghus, der udelukkende brygger ufiltreret kvalitetsøl under navnet Bornholmer Bryg. Det ufiltreret øl bevarer samtlige smags- og duftnuancer, og giver øllet ekstra karakter. I Bryghusets limited serie finder vi Svaneke Red Hot Chili Ale, der er en rød, overgæret øl tilsat friske røde chilier under kogningen. Duft og smag præges af chilier, friske grøntsager, humle og citrus. Skøn drik, hvor man efterlades med en behagelig prikken i mundhulen, når man nyder øllet.

Overfor Svanke Bryghus ligger Svaneke Is, som hylder kærligheden til de gode råvarer og hvor en jordbæris smager af..... jordbær og fløde. Isen er noget af det bedste is, jeg har smagt for ikke, at tale om deres guf topping. Den er ubetinget den bedste guf jeg har smagt. Der var ikke chili-is på ismenuen i sidste uge, men øl-is ! Jeg vil dog ikke tale om bornholmske specialiteter uden, at nænve Svaneke is - Naturlig is, Naturligvis!


Turen går videre til Bülow Lakrids, som også oprindeligt er en Svaneke virksomhed, men som nu nydes af rigtig mange i det ganske ind- og udland. Vi kender i forvejen no 4 og no 5, med henholds Habanero Chili Liquorice og Salty Chili Cranberry Liquorice. Jeg fandt dog også Chili Liquorice Sticks i butikken i Svaneke. Disse lakridsstængerne by Johan Bülow koges i op til to timer, hvilket giver dem en helt speciel sej konsistens og koncentret smag. Lakrid stængerne med friskhakket chili er helt uovertruffen og sælges 
kun i Bülow's egne butikker.


I Åkirkeby ligger en oliemølle, der forvandler rapsfrøene fra de smukke gule rapsmarker til den finest guldne rapsolie og skønne sennep. En af Bornhols smukke gamle gårde Lehnsgaard, har lagt navn til både olie og sennep samt andre lækre specialiteter. Jeg faldt over både chili-rapsolien og chili-sennepen i den lokal brugs i Gudhjem

og efter et besøg på Lehnsgaard hejmmeside kan jeg se der bl.a. også findes røgede muslinger i chili-olie, som må være rigtig fine i en tapas menu. Dem kigger jeg efter næste gang vi besøger Bornholm.

Når vi taler specialiteter fra Bornholm skal jeg også huske den bornholmske vin. Ikke at der findes en chili vin, men vi smagte både ribs og solbær vin. Der er Svaneke bolcherne og så er der jo fiskespecialiteterne, hvor både de flotte gyldne røgede sild og de saltstegte sild, ligge helt i top, men mere om dette i en anden blog.

Bornholmske Blåbær

Kører man langs Bornholms landeveje støder man flere steder på de karakteristiske blåbærboder, som er fyldt af smukke og lækre blåbær dyrket i den bornholmske blåbærplantage, som ligger lidt syd for Rønne. Plantagen, som består af 2.000 blåbærbuske, har eksisteret i mere end 40 år og planterne er over 1,5 meter høje. De gode jordbundsforhold på Bornholm er et ideelt klima til, at dyrke nogle af de bedste blåbær i landet, de er mørkere i kødet end de bær vi kender fra bl.a. Polen og langt mere sødmefulde.

Efter en uge på Bornholm må jeg inddrømme, at vi har konsumeret en del blåbær, både som snack, men også på morgen yoghurten og som let syltet i pandekager. Jeg har "importeret" et par bakker, som bliver forvandlet til en blåbæris eller måske en cheesecake, når vi er hjemme igen. 

Jeg bliver altid fascineret af business cases, som dette blåbær koncept. To vennepar dyrker bær og distribuerer via boder med en pengekasse. Hurra for, at det stadig kan lade sig gøre. Vi kørte rundt om plantagen, dels for at se den, men også for, at købe et par blåbærbuske til haven, og vi var så heldige, at møde den ene af ejerne i plantagen, han fortalte glædeligt, om de bornholmske blåbær. 

I København kan man være heldig, at finde de Bornholmske blåbær i Torvehallerne og i Magasin's Mad & Vin.

Tomatmarmelade

Da vi besøgte Saluhallen i Höganäs faldt jeg over et glas tomatmarmelade, som jeg overvejede at købe, men tænkte så, at med mange tomater hjemme i Drivhuset er det sjovere, at lave marmeladen selv. Heldigvis var der smagsprøve sammen med stedet's fantastiske brød, så jeg kunne "lurer" konsistens og smag af.

Saluhallens tomatmarmelade er mærket med kvalitets- og varemærket HDO, som står for Höganäs Delikatess Original. Der er over 50 produkter, som bærer dette mærke, hvor kvalitet og smag er alt afgørende. Læs evt. mere på Saluhallens website. 

Godt modne tomater ca. 400 gram, en vaniljestang, en chili, en lille håndfuld tørret tranebær, rosmarin samt citronsaft og sukker blev kogt godt igennem i ca. 30 minutter og blendet let med stavblenderen således, at der stadig er struktur i marmeladen. Det blev en marmelade med både tomatskin og kerner, hvis strukturen skal være mere ensartet, bør tomaterne både flås og udhules, så der kun er kødet tilbage.

Vi prøvesmagte tomatmarmeladen, som eftermiddagssnack, på bornholmske spelt knækbrød sammen med den bornholmske St. Clemens Danablu og det var bestemt et perfect match.

Höganäs Saluhall!

Välkommen till Höganäs Saluhall!

I en gammel fabriksbygning, hvor der tidligere blev fremstillet det fine saltglaseret Höganäs keramik, er der åbnet en "torvehal" med et fantastisk miljø, fine produkter lokalt fra Skåne, men også ude fra verden. Super lækkert rustikt brød, fine svenske kager, godt kød,   lokale grønsager og et hav af syltede frugter, olier, urtesalte og eddiker.

Vi ankom til frokost tid og på første sal er der indrettet en stor madsal/restaurant, hvor der dagligt serveres frokost både til lokale og besøgende. Man kan få dagens ret incl. suppe, et stort salatbord, drikkevarer og te/kaffe for 98 SEK. 

Torsdag var menuen Wallenbergare, hakkebøf lavet af kalvekød, med klassiske tilbehør bestående af kartoffelmos, syltede tyttebær og en komplot af æble og løg. Dagens suppen var en lækker cremet kartoffel/persille suppe, og der var 6 forskellige hyper lækre blandede salater. Bare salatbordet kune udgøre et måltid i sig selv. Der var ikke sparet på krydderier og krydderurter, og alt var MEGET velsmagende.

Både torvehallen, som ligger i underetagen og restauranten i overetagen oser af kærlighed til de gode råvarer, og jeg kan, af hele mit hjerte, anbefale en frokostudflugt til Saluhallen, eller evt. en søndags brunchudflugt, som jeg bestemt også skal prøve en dag i nærmeste fremtid.

Turen til Höganäs Saluhall kan kombineres med en tur til Kullen, eller på svensk Kullaberg, hvor man efter den gode frokost har energi nok til en god travetur. En god tur på ca 6 km er, at parkere ved golfbanen og tage blå rute (nordsiden) til Kullens fyrtårn og rød rute (sydsiden) tilbage til golfbanens parkeringsplads. Turen byder på afvekslet natur, højder, klipper, marker og flotte udsigtspunkter. Meget smukt ligenu, hvor lyngen blomstre.

ChiliHouse & GreenHouse

Det er en daglig glæde, at se grønsagerne modnes i Drivhuset, og det går stærkt nu. I denne tid er der en sand tomatfest, på San Marzano tomatrankerne har jeg talt over 25 tomater. Imponerende! Og de modner oppefra og ned, således at rankerne er en fin farvepalette fra grøn, gul, orange til flere rød nuancer.

Chokolade tomaten er endnu ikke moden, men jeg glæder mig meget til, at smage den, ligesom Starfish chilien også stadig er grøn, men der er skabt super mange chili på planten, og de fleste ender nok i en lækker chilipesto, da de styrkemæssigt er rigtig gode til netop pesto.

Og når vi nu lige taler chili !. Helt tilfældigt kom jeg forbi ChiliHouse i Studiestræde i København i denne uge. Jeg har læst om butikken, men ikke tidligere besøgt den. Hvilken skøn butik, hvor man kan finde mange sjove og lækre chili delikatesser og andre chili inspirerede produkter. Selvom man ikke vil købe noget, er bare et kig på hylderne i butikken, en oplevelse i sig selv.

Til slut et sjovt dørrim fra en dør i Studiestræde

Espelette Chili

Det bugner med tomater i Drivhuset nu, men ikke flere end vi kan nå at spise enten rå, bagte eller i suppe. Det helt store hit er gazpacho. Jeg tror, jeg kunne spise denne skønne kolde tomat suppe hver dag.

Min opskrift variere alt efter hvilke tomater jeg bruger og hvad der lige falder for. Men hoved ingredienserne er tomater, chili, agurk, rød peber, løg, hvidløg og basilikum. Jeg bruger ikke energi på, at flå tomaterne, alt kommes i blenderen og får en omgang her. Jeg tilsætter ikke udblødt brød, som nogle opskrifter foreskriver for, at jævne suppen, men bruger blot de rene grønsager. Til suppen bliver serveret en skål med hakkede grønsager (f.eks. pebre, løg, agurk, basilikum) for at få lidt bid. På toppen af det hele hældes lidt god olivenolie, til at give fylde.

I gårsdagens version af gazpacho'en tilsatte jeg en hel Espelette chili. Disse chili modner lidt hurtigere end de andre chilier i Drivhuset og er en super god all round chili. Kødfuldt, frugtagtig og mild i smagen. Og så er der det med Espeletten, at det også er navnet på en fransk by lidt syd for Bayonne. En fantastiske lille baskiske by, hvor de små røde pebre høstes i sensommeren og tørres hængende på huse og balkoner. Det er et prægtigt syn, at se hele byen fyldt med chili, og jeg er glad for, at have oplevet dette. 

Den baskiske by producerer A.O.C. Piment d'Espelette, som er et chilipulver, der er stærkt og elegant på samme tid, og som kan fremhæver smagen i maden uden, at overdøve de øvrige ingredienser. Falder du over et lille glas Pimint d'Espelette så tøve ikke med, at købe det. Hvis ikke jeg får brugt alle mine Espelette chili friske, vil jeg også tørre dem og lave chilipulver til brug for vinterens mange varme supper og gryderretter. Det er første gang, men bestemt ikke sidste gang jeg har Espelette chilien i Drivhuset, planten har skabt mange frugter og det er en succes, der helt sikkert bliver gentaget, måske med to planter til næste år, så jeg er sikker på, at kunne høste nok frugter også til fremstilling af det kostbare pulver.

Billederne i overstående collage er undtagelsesvis ikke mine egne, 

men billeder lånt fra internettet.

Swiss Raclette

Af den schweiziske del af familien har vi lært at spise Swiss Raclette. Racler på fransk betyder at skrabe, og raclette er en ret, der mest korrekt serveres ved, at skrabe den smeltede ost af et helt ostestykke. Desværre har vi ikke den helt rigtige smelter, men vi kan godt lave en swiss version uden, da det også handler om tilbehøret til osten. 80'ernes fordansket udgave af raclette, hvor man bruger revet ost fra pose, steger alt muligt mærkeligt på grillpladen og laver små omeletter i panderne, kan ikke sammenlignes med den rigtige schweiziske version.

Swiss raclette består i al sin enkelthed af osten i smeltet form, der serveres med lidt forskellige syltede grønsager, kartofler og godt brød. I et svagt øjeblik kom jeg til, at købe en pakke raclette ost i Metro, som nu har ligget et stykke tid i køleskabet og var ved, at have passeret sidste anvendelsesdato, derfor var der en oplagt lejlighed til, at lave en raclette middag. Noget der højest ske en gang om året, da det er en heavy og kalorie tung ret.

Vi skar et par skiver af den iberiske skinke, og med god samvittighed imod den original udgave, da vores schweiske tante også serverer skinke til hendes swiss raclette. I Schweiz bliver der altid serveret en kirsch (typisk kirsebær) efter racletten er spist, med det formål, at neutralisere osten i maven. Vi havde tilfældigvis en hyldeblomst sommersnaps stående, og et enkelt glas efter måltidet, gjorde det derfor ud for kirschen.

Rødvinen Fullerton Five Faces, der skimtes på billedet med skinken, er en Pinot Noir produceret i Portland, Oregon af en god og meget vininteresseret kollega. Pinot Noir'en passer perfekt til skinke & ost. 

Geta & Rosépeppar

Durum Bageren på Hven, som jeg skrev om under iberico skinken, var den ene af de to gårdbutikker på Hven jeg havde planlagt, at besøge, den anden var Hvens Getost. 

En fin gårdbutik som, udover gedeosten, også fremstiller frisk pasta med durum fra Hven Bageren, og som sælger diverse marmelader fra små skånske gårdproducenter. Vi fik en lille smagning af de forskellige oste og valgte, at købe en hård gedeost kaldt Gryning, en hvidkit gedeost (Port Hven) samt en helt vidunderlig Geta (ikke feta, men Geta) i en lage af koldpresset rapsolie, hvidløg, rosmarin og rosen peber, som for ørigt på svensk hedder rosépeppar (Nice!). Udover osten købte vi også en bakke frisk durum pasta.

Dag nr. 2 på Hven var en våd dag, det regnede meget og vi var trætte efter et dejligt besøg på Øen i Øresund, så efter en sejltur på 90 minutter med Hvenfærgen samt den efterfølgende lille time i bil til Nordsjælland, blev tørt tøj og et lækkert lille pasta måltid budt velkommen.

Et rødløg, en stor portion sweet grape cherrytomater fra Drivhuset, chili, samt en lille squash og et glas rosé vin blev forvandlet til en skøn pasta sauce, hvor den let kogte durum pasta blev vendt i og pyntet med rød basilikum fra haven, som jeg har brugt i store mængder hele sommeren og sidst, men ikke mindst, blev der tilsat fine stykker af Geta'en. 

Durum pasta og Geta klæder hinanden helt suverænt. Tak til gedeost damen, som glædeligt gave dette og andre gode gedeost tips videre.

Om Hvens Getost kan man sige; Det lilla gårdsmejeriet med dom goda ostarna......

Havhingsten & Dannebrog

Det bliver til to blogs i dag, fordi jeg ikke synes, vores ikke så positive oplevelse af servicen hos Backafallsbyn Spirit of Hven, skal stå alene.

En cykeltur rundt på Hven kan varmt anbefales. Vi havde både det mest skønne sommer solskinsvejr og det mindre skønne sommer regnvejr. Men samlet set perfekt Hven vejr, fordi øen byder på oplevelser både ude og inde.

Regnvejrsdagen blev brugt i Tycho Brahe's tegn, hvor vi kunne fordybe os i museet og astrologens historie, mens regnen piskede ned uden for. På Solskinsdagen cyklede vi rundt på de gule udlejningscykler, som ses alle vegne på øen, og så alle afkroge af Hven, nød kornets tørre rislen, den høje blå himmel, den fine lille kirke og de små havne. 

Turens is blev dog indtaget i regnvejret, da vi ventede på færgen hjem. Men den skulle smages, da jeg havde læst om den legendariske Hven Glass. Isen levede rigtig fint op til beskrivelserne og forventningerne, og hvis det ikke er på svenske Hven, hvor ellers kan man smage æggelikør og safran is....

Vi krydsede kongeskibet på vej til Hven og i Kyrkbacka havnen lå Havhingsten fra Glendalough, fra vikingmuseet i Roskilde, for natten. Begge skibe var, på hver sin måde,  meget smukke og majestætiske. 

Spirit of Hven

Som allerede røbet på bloggen i går har vi været en tur på Hven. En todags tur med overnatning hos Backafallsbyn Spirit of Hven, som er øens destilleri og 4 stjernet hotel. Her fremstilles Single Malt Whiskey, Gin, Vodka, Aqua Vitae og Summer/Winter Schnapps af virkelig høj kvalitet. Udover overnatningen havde vi også booket et guidet tur i destilleriet samt en treretters aftenmenu i hotellets restaurant.

Lad os starte med hotellets menu onsdag aften; Til forret blev serveret en matjessild på hakket æg, klaret smør og sødt "rugbrød". En fin lille forret og meget svensk. Hovedrettet var rosastegt oksetyksteg med bagte sweet potato og portvin sauce. Det var sødt i sødt og eneste kontrast var en creme af fetaost og soltørrede tomater - retten manglede "kant". Desserten var friske jordbær gratineret med hvid chokolade, som blev serveret varm med en god vanille is til - en lille afslutning med fin smag. Alt i alt en okay menu, men uden nogen form for overraskelser. Desværre var betjeningen og servicen denne aften meget ringe og helt uengageret og vi har meget svært ved ikke, at lade denne "Lack of Spirit" påvirke vores samlet vurdering af middagen. 

Et andet element, der desværre heller ikke trækker den samlet vurdering op, er den guidet tur i destilleriet. Den startede med en udemærket 10 minutters video, men al den info vi fik i videoen, blev blot gentaget af guiden efterfølgende. Der er ingen igangværende produktion i sommer- og turistperioden, så vi stod blot i det tomme produktionslokale og fik end ikke en tur på lageret med tønderne, som ellers ville have været interessant. 

Det der imidlertid gør udslaget til, at den guidet tur ingen stjerner får, er et indslag, hvor vi skulle gætte nogle af de ædle dråber i et glas. Ja! Jeg skrev rigtigt, ET glas, som gik rundt til 14 personer, der skulle dufte og smage af samme glas. Det er ikke i orden -  det må Spirit of Hven kunne gøre bedre. 

Vi giver vores oplevelser hos Backafallsbyn Spirit of Hven 2 stjerner ud af 6. Men køber meget gerne en flaske af deres Organic Gin, som i Danmark forhandles hos Juul's Vinhandel på Værnedamsvej.

Jamón Ibérico

Så ankom den - den spanske sortfods skinke. En ægte Jamón Ibérico med stativ, kniv og strygestål. Gemalen gik straks igang som slicemaster og skar en god lille tallerken fuld, incl. diverse smagsprøver, af den fine skinke.

De første skiver af skinken blev spist, som eftermiddags snack i en foccaccia bolle, hjembragt fra det lille gårdbageri på Hven, også kaldt Durumbageren. Fra en stalddør kan man købe det lækreste durumbrød og udover to de foccaccia boller, købte vi også to meget lækre kanelsnurrer med sesamfrø på toppen.

Skinken er købt over nettet direkte hos en spansk leverandør, så det var selvfølgelig et sats, om kvaliteten var okay, men den viste sig heldigvis at være tilfredsstillende. 

Kniv og strygestål var en del af pakken, men bliver kasseret, da det er ikke bedre værd. Istedet er laksekniven fundet frem og slebet og nu øver Slicemasteren sig i, at skære ultratynde skiver, der nærmest smelter på tungen.

Den franske plantestol

I lørdags havde vi Drivhus Dinner for gode venner og de havde en fantastisk værtinde- og værtgave med. En fine gammel fransk stol fra den Røde Lade i Horserød. Stolen var pyntet med lavendler, vinblade og regnfang, som blomster så smukt i alle grøftekanter ligenu. På stolen stod også en dåse Foie Gras, hjembragt direkte fra Frankrig, og en meget smuk lille akvarel af en chili. Det fine billede havde aftens kvindelige gæst malet frit efter et chili billede, jeg havde taget sidste år. Tusinde tak! Den fine stol, som får fast plads i Drivhuset, og vil fremover blive brugt til "Plantestol".

Kaffen i den røde kop, blev nydt på Cafe København i Hillerød lørdag omkring frokost tid, solsikken er fra min grønsagspusher i Ørby, hvor solsikkerne blomster omkamp med dildskærmene på marken. Billedet af møllen er Pibemølle udenfor Helsinge, som i fredags stod smukt i aftensolen.

Endnu en dejlig varm sommer weekend i Danmark

Menuen lørdag aften var lidt tapas (varmrøget laks rørt op med græsk yoghurt og soltørrede tomater), tomat bruschetta, Kødsnedkeren's Coppa og en god pecorino ost. Hovedretten var en god bøf fra Kødsnedkeren skåret af filet fra ungdyr med pestosmør og en fyldig grønsalat samt til dessert hindbær/lakrids is med ribs mazariner.