Jeg er vild med den skønne og meget smagfulde vilde fersken, kendt under andre navne, som f.eks. dougnut fersken, paraguayos, hvid fersken eller engle fersken. Når alt kommer til alt, ligner den nok mest en dougnut uden hul. Jeg brugte også denne fersken til ferskenisen og vi spiser den meget gerne til ost.
Aftenens gedeost salat bestod udover fersken også af skrællet agurk, ultra tyndt snittet rødløg, persille og basilikum. Den franske dressing (olie, citronsaft, sennep, salt/peber) fik en skefuld basilikum pesto. Det viste sig, at gedeost, basilikum og vild fersken stod rigtigt godt til hinanden.
Salade Chevre Chaud er fin og enkel fredagsmad på en varm juli dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar