I forårs- og sommer-månederne er havnen et virvar af mennesker, måger, motorcykler, cykler og en duft af friture fra borde og bænke foran fiskebutikkene. Men det er rigtig godt, for det er denne sommeraktivitet, der gør, at vi lokale også har en god fiskeforretning når det et vinter og koldt. Der er to fiskeforretninger på Gilleleje Havn, Fiskehuset med Bornholmer Røgeriet og Adamsen's Fisk, butikkerne ligger side om side og har gjort det i mange år. Jeg handler mest hos Adamsen, men kigger også forbi Fiskehuset for, at se om der er noget, der frister.
Lidt længere oppe i havnen ligger Restaurant Gilleleje Havn, som jeg har skrevet om ved flere lejligheder, senest Morten Aften, hvor jeg testede deres håndskåret rødkål. Restaurant Gilleleje Havn er stedet, man henter brød og kager til søndagsfrokosten. Og søndagsfrokosten i dag var til ære for min søde Far, som fyldte år fredags. Lykkeligvis havde Adamsen nyrøget ål, som er fødselslaren's absolut ynglingsspise nr. 1. Med kurven fyldt af lækre fiskespecialiteter, som røget ål, nystegte fiskefiletter, paprikasild og gravet laks, samt nybagt rugbrød og kokosmakroner fra Restaurant Gilleleje Havn var søndags-fødselsdags-frokosten "i havn".
STORT HURRA og hjertelig tillykke med de 81 år!
--o--o--o--o--o--o--o--o--o--o--
Efterskrift: På denne smukke klare november søndag, måtte min familie også sige farvel til et kært og elskeligt menneske. Æret være Sonja's minde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar