I sidste uge fik jeg foræret den dejlige bog "Svinkløv Badehotel - og Maden" af en kær og betænksom giver. Bogen er fyldt med passion og med skønne billeder af badehotellet i det nordjyske, naturen rundt om hotellet og af den smukke og lækre mad, der bliver serveret for stedets gæster. Bogen er også en hyldest og anerkendelse af badehotellets dygtige køkkenchef Kenneth Hansen.
Jeg fik bogen foræret, fordi giveren holder meget af Svinkløv Badehotel og gerne vil dele oplevelsen og passionen, og fordi han altid ser passion hos mig, når jeg taler om "mad" eller mad relaterede steder. Gaven er også en opfordring til, at planlægge et ophold på badeholettet og nyde Kenneth Hansens gode køkken. En opfordring der bliver taget op i 2014, når næste "bade"sæson er klar.
Inspireret af bogens fiskefrikadelle opskrift, blev aftens menu fiskefrikadeller af mørksej og frisk dild, hertil en kålsalat med gulerødder, salat, hakkede mandler og nigellafrø. Min pickles blev prøvesmagt i den hjemmerørt remouladesauce. Groft hakket pickles, dild (mere dild) og græsk yoghurt var perfekt til fisken.
Cafe Rosa er Passion - og jeg elsker stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar