fredag den 12. april 2013

Phu Quoc & Fiskesauce

Phu Quoc http://en.wikipedia.org/wiki/Phú_Quốc er en ø i det sydligst Vietnam. Øen har 90.000 indbyggere, og er, udover sine ferie resorter, berømt for sin produktion af meget høj kvalitet fiskesauce, som exporteres verden over og som bidrager væsentligt til øens økonomi. Fiskesauce eller nuoc mâm er en dip eller smagsforstærker, som følger med ethvert vietnamesisk og sydasiatisk måltid. Fiskesauce fremstilles ved fermertering af frisk eller tørret fisk og skaldyr, salt og vand og saucen lager fra 6 til 12 måneder. Undertiden tilsættes peber, som også dyrkes på øen. Hvert år fremstilles der over 12 millioner liter fiskesauce på Phu Quoc og der er over 85 mindre eller større fiskesauce fabrikker fordelt langs øens kyst- og flodområder. 

Hvis man rejser fra Phu Quoc med fly, er det ikke tilladt, at bringe fiskesauce med hjem på grund af risko for lækage, da lugten er ekstrem vanskelig, at komme af med for flyselskaberne. Og lad det være sagt - fiskesauce lugter jo ikke bedst, men smagen overgår langt lugten, og fiskesaucen er helt uundværlig, hvis man vil have succes med det syd asiatisk køkken.


Jeg skal også lige nævne.... Vores hotel har en særlig version af Bloody Mary tilsat fiskesauce. Det bliver Bloody Mary ikke ringere af.......


Selvom friske vietnamesiske forårsruller ikke er "det nyeste nye", vil de alligevel blive serveret hyppigere i drivhuset i den kommende sæson. Lad os få rullet nogle grønsager, fisk, rejer og kylling og huske det tons af krydderurter, som gør dem super lækre.
Opskriften på en basic Dipping Sauce (Nuoc Cham) til friske vietnamesiske forårsruller kunne være:

* Saften af 1 lime
* 1-2 tsk rørsukker eller palmesukker
* 4 spsk vand
* 4 spsk fiskesauce
* fint hakket hvidløg
* frisk chili eller chili sauce
* evt fint hakket rødpeber, hvis man slet ikke er til chili, mest for den røde farves skyld
* evt nogle hakket peanuts




1 kommentar: