søndag den 28. april 2013

Favorit Omelet

En af de ting der ligger højt på listen af "forkælelse" når vi rejser, er morgenmaden. På vores senest rejse i Campodija og Vietnam er vi vågnet op til et overflødigshorn af breakfast buffet'er - udover full size continental breakfast er der også, på hotellerne i Østen, et hav af lækre supper, nudler, stegte ris og dim sums. Men jeg ender altid det samme sted - hos omelet kokken. En omelet med peberfrugt, tomat og forårsløg, måske lidt ost - er i alt sin enkelthed, min favorit morgenmad.

Omelet og nybagt brød denne søndag morgen i april handler ikke om, at udvise et mega overskud, men blot ønsket om en god start på en søndag.


Jeg er nok lidt grov, når jeg siger, at godt brød er ikke eksisterende nord for Hillerød. Og måske ikke helt retfærdig, da restaurant Gilleleje Havn sælger godt brød fra deres krostue og fra mange andre udsalgssteder
http://www.gillelejehavn.dk/index.php/venstre-menu/broedet-og-historien/, men vil man ikke køre det halve Nordsjælland rundt efter godt brød, må man bage det selv. Så dejen til fuldkornsboller med kerner blev æltet i går aftes og sat til hævning natten over i køleskabet.  Bollerne er en variant af  "luftige og sprøde koldhævede boller" som Anne au Chocolat har bragt på sin rigtig fine blog http://anneauchocolat.dk/?p=7249.

Øko gulerødder og æbler + rigeligt med ingefær bliver forvandlet til en morgen booster, der sammen med favorit omeletten, fuldkornsboller og en nybygget cappuccino lægger grundlaget for de næste mange timer i drivhuset.


Og lad mig så lige runde drivhuset; Plantekasserne, som hidtil har været ubehandlet, er ved, at blive malet lysegrå. Jeg tror det bliver rigtig fint og kan næsten ikke vente til næste weekend, hvor turen går til Gartneri Toftegaard http://www.gartneri-toftegaard.dk/index.php/dk/gartneri og hvor jeg virkelig bliver udfordret i begrænsningens kunst. Der er ikke grænser for, hvad jeg gerne vil afprøve af tomater, chili og krydderurter, men der skal jo stadig være plads til at mennesker kan sidde og spise i væksthuset.


En nyhed 2013 fra Gartneri Toftegaard er Bhut Jolokia Purple, Cap. Chinense. Frugterne måler 5,5 x 3 cm og har frugtig aroma af hindbær og mandarin. Frugterne modner fra grøn over lilla til orange og rød. Planten har mørke stængler samt mørkt løv. Styrken er 9 - Den er et must i år!


 
 

fredag den 12. april 2013

Phu Quoc & Fiskesauce

Phu Quoc http://en.wikipedia.org/wiki/Phú_Quốc er en ø i det sydligst Vietnam. Øen har 90.000 indbyggere, og er, udover sine ferie resorter, berømt for sin produktion af meget høj kvalitet fiskesauce, som exporteres verden over og som bidrager væsentligt til øens økonomi. Fiskesauce eller nuoc mâm er en dip eller smagsforstærker, som følger med ethvert vietnamesisk og sydasiatisk måltid. Fiskesauce fremstilles ved fermertering af frisk eller tørret fisk og skaldyr, salt og vand og saucen lager fra 6 til 12 måneder. Undertiden tilsættes peber, som også dyrkes på øen. Hvert år fremstilles der over 12 millioner liter fiskesauce på Phu Quoc og der er over 85 mindre eller større fiskesauce fabrikker fordelt langs øens kyst- og flodområder. 

Hvis man rejser fra Phu Quoc med fly, er det ikke tilladt, at bringe fiskesauce med hjem på grund af risko for lækage, da lugten er ekstrem vanskelig, at komme af med for flyselskaberne. Og lad det være sagt - fiskesauce lugter jo ikke bedst, men smagen overgår langt lugten, og fiskesaucen er helt uundværlig, hvis man vil have succes med det syd asiatisk køkken.


Jeg skal også lige nævne.... Vores hotel har en særlig version af Bloody Mary tilsat fiskesauce. Det bliver Bloody Mary ikke ringere af.......


Selvom friske vietnamesiske forårsruller ikke er "det nyeste nye", vil de alligevel blive serveret hyppigere i drivhuset i den kommende sæson. Lad os få rullet nogle grønsager, fisk, rejer og kylling og huske det tons af krydderurter, som gør dem super lækre.
Opskriften på en basic Dipping Sauce (Nuoc Cham) til friske vietnamesiske forårsruller kunne være:

* Saften af 1 lime
* 1-2 tsk rørsukker eller palmesukker
* 4 spsk vand
* 4 spsk fiskesauce
* fint hakket hvidløg
* frisk chili eller chili sauce
* evt fint hakket rødpeber, hvis man slet ikke er til chili, mest for den røde farves skyld
* evt nogle hakket peanuts




tirsdag den 9. april 2013

Good Morning Saigon & PHO

GOOD MORNING SAIGON !   Jeg tillader mig, at låne lidt af titlen fra Good Morning, Vietnam, den amerikansk krigs komedie fra 1987 med Robin Williams, som radio DJ på "Armed Forces Radio Service" i Saigon under Vietnam krigen.

Ho Chi Minh City er det korrekte nye navn for byen, men vores guide i dag, en gammel krigsveteran, der arbejdede, som tolk for amerikanerne i perioden 1965-1975, insisterer på, at byen stadig bør kaldes Saigon.

Vi stod op kl. 5am idag for, at se byen med de næsten 8 millioner indbyggere og 6 millioner motorbikes vågne op og for, at spise nuddelsuppe og drikke vietnamesisk kaffe (iskaffe) til morgenmad, i en park, et sted i byen.

Nuddelsuppe også kaldt PHO, er en traditionel vietnamesisk ret, som kan fås serveret på ethvert gadehjørne i Vietnam. Retten varierer meget alt afhængig af, hvor i landet man kommer fra og tilberedes forskelligt fra sted til sted. Fælles for de mange varianter er, at smagen er mild og dejlig frisk og suppen tilsættes friske krydderurter, løg, bønnespirer, lime, bean-, fish- og chilisauce efter behag.

På vej til parken passerer vi byens central fødevare marked, hvor fisk, skaldyr, kød, frugt og grønsager blandt andet bliver gjort klar til dagens salg og fremstilling af de millioner portioner PHOs, der skal fortæres i byen i dagens løb. Markedet er et farverigt mylder af varer, mennesker og motorbikes.

I parken er der en særlig ro og fred, omend der nok ikke er noget sted i Ho Chi Mihn City, hvor man kan sige, at der er HELT RO.

Jeg er nødt til lige..., at nævne en LEMONGRASS suppe vi fik i går aftes, da vi ankom til byen. Suppen blev serveret på en restaurant der hedder LEMONGRASS SAIGON www.lemongrasssaigon.com - Vi fik mange andre meget lækre retter serveret, så som versioner af blæksprutter, rejer og softshell krabber, men denne suppe, er den bedste asiatiske suppe, vi har fået til dato. "A soup to die for", hvis jeg må citere min gemal. 





lørdag den 6. april 2013

Kvinder, Munke & Køer

I dag kommer bloggen til, at handle om kvinder, munke, køer og RIS. Efter ankomst til Cambodja's hovedstad Phnom Penh i går, står der cykeltur på programmet idag. Cykelturen skal føre os væk fra storbyens larm og ud på landet.

På vores vej gennem landskabet møder vi en gruppe af skønne kvinder, der er ved, at forberede festmåltidet til morgendagens lokale bryllup. Kvinder i alle aldre bidrager til fremstiling af både en saltet og en sød version af Sticky Rice, og vi bliver budt med til bordet, hvor kvinderne sidder og arbejder.
Faktisk møder vi kvinderne to gange, anden gang på tilbagevejen, da jeg køber et fint vævet traditionelt cambodjansk tørklæde af en af dem, og der er stor jubel blandt alle kvinderne, da jeg straks tager tørklædet på. Billedet af kvinden med tørklædet er af vores fantastiske guide Miss Phally, der viser, hvordan tørklædet kan bæres.


Længere ude af vejen står en række af kvinder udenfor deres huse med skåle med mad. De har forberedt et måltid af ris og nudler til munkene fra det nærtliggende tempel. En lille gruppe af munkene kommer forbi dagligt, og opsamler maden, og bringer den tilbage til templet. Da vi lidt senere ankommer til templet, er munkene ved, at være færdige med, at spise, og vi ser, hvordan nogle af områdets fattigste børn sidder og venter på, at munkene er færdige med deres måltid, så de kan få resterne. Munkene lever udelukkende af mad og ris doneret fra områdets indbyggere.



Da vi er ved, at være færdig med dagens tur kommer vi forbi en glad bedstefar, der dels stolt viser sine to nye køer frem, og ligeså stolt viser sine børnebørn frem. Han har netop, efter lang tids opsparing, købt køerne til den høje pris af 300 USD stykket. Manden dyrker ris og grønsager lidt uden for byen, og køerne skal bruges til det hårde arbejde i marken.


Tak til alle vi mødte på vores vej i dag, for en fantastisk åbenhed og venlighed.







tirsdag den 2. april 2013

Siem Reap & AMOK

"AMOK" for få dage siden vidste jeg ikke, hvad AMOK var. De seneste dage har jeg smagt flere versioner og nu til morgen, endda lavet min egen AMOK. Vi taler ikke om noget man gør, men noget man spiser  - selvfølgelig !

Netop ankommet til Cambodia og efter, at have set det imponerende Angkor Wat tempel og flere andre templer i går, valgte jeg har bruge formiddagen i dag på en cambodjansk kokkeskole.

Kokkeskolen startede dagen med et besøge hos en cambodjansk familie, hvor vi fik indsigt i, hvordan der dyrkes grønsager og hvordan krydderurter og frugter vokser vildt i området. Og vi fik et kig ind i familiens simple køkken, i en palmehyttte, hvor der dagligt skal laves mad til 12 personer.

Tilbage i kokkeskolen stod dagens lektion på Khmer Green Mango Salad, FISH AMOK og Sticky Rice Balls. Vi var fire i klassen, der i et udendørs køkken langt uden for byen Siem Reap og i skyggen af bananpalmer og med kyllinger løbende om benene, stod med hver vores morter og stødte den mest fantastiske AMOK pasta, bestående af chili, citrongræs, galangal (thai ingefær), keffir limeblade, hvidløg, skalotteløg, rejepasta og gurkemeje.  Pastaen blev sammen med kokosmælk, fiskesauce og filet af slangefisk forvandlet til en super god FISH AMOK, der klart kommer til indgå i mad repertoiret, når vi er hjemme igen. 

Og... det er super nice, at lave sin egen AMOK eller curry pasta.